Omkring foråret begynder alt at blive grønt igen. Skoven liver op i farver og fuglesang. Græsset vågner op fra sin døs og prikker til hækken, som stadig sover. Men med ét kaster hækken sine lyse skud ud til alle sider. Den vokser sig bredere og højere for hver dag, og inden du får set dig om, ligner den en god omgang uglet morgenhår. Et tegn på at det er tid til en trimmer.

Vælg den rigtige hækkeklipper

Det hele starter med hækkeklipperen. Uden en hækkeklipper kræver det dedikation at klippe hækken med en saks. På harald-nyborg.dk/haekkeklippere kan du se, om der skulle være en hækkeklipper, der passer til dit behov. For valget af hækkeklipper kommer helt an på, hvordan din hæk er.

Er hækken lav nok, kan en almindelig hækkeklipper bruges. Men er den for høj, så er det sikrest at kigge efter en med teleskopstang på. Sådan en er nok bedre end at kravle op på en stige. For vælter du ned fra stigen med en hækkeklipper i hånden, er der ingen tvivl om, at det kan gå gruelig galt.

Prøv noget anderledes

Hvis du har andre enkeltstående hække, så prøv noget nyt. Anskaf dig en mindre hækkeklipper og giv dig i kast med at forme kugler eller dyr. Vær så kreativ, som du har lyst til, for du kan altid klippe den længere ned bagefter, hvis det ikke bliver pænt alligevel. Øvelse gør mester, og der er intet i vejen med at eksperimentere lidt en gang imellem.

Der er selvfølgelig heller intet i vejen med at klippe de yderste hække anderledes end naboens. De fleste holder sig til snorlige, firkantede hække. Hvorfor ikke prøve med for eksempel bølger denne gang?

Læn dig tilbage og se arbejdet på afstand

Når arbejdet er overstået, så læn dig tilbage og se det hele lidt på afstand, inden du lægger udstyret væk. Lav en kop kaffe eller snup dig en sodavand og hold en pause med arbejdet. For når du holder en pause og ser dit arbejde på afstand, vil du måske opdage, at du har misset en strittende gren eller helt glemt en side. Det kan sagtens være, fordi hjernen har været dybt fokuseret på arbejdet, og efter noget tid sker det, at koncentrationen lider under det hårde arbejde. Derfor er det godt at tage en pause og derefter komme tilbage til havearbejdet med nye og friske øjne.

Forhåbentlig er du nu blevet klar til at give din hæk en kærlig hånd, så den kommer til at vække misundelse på vejen.